Så sidder jeg på cafeen igen og endnu en uge er gået. Jeg har ikke haft undervisning, men har derimod hjulpet til hjulpet til i computerlokalet nogle dage, så vi kunne få fyldt rummet med velfungerende computere. Det var lidt af en udfordring, da det var gamle kasserede computere fra Danmark, og mange af dem fungerede ikke, så det blev lidt at et projekt at få samlet det nødvendige antal.

Jeg har desuden fået styr på elevernes pensum og hvor meget eleverne skal nå rent fagligt de næste 2 ½ måned. I kemi ser det ikke så slemt ud, og eleverne er godt med, men i fysik og kemi skal der gennemgås et halvt års pensum, der kræver en del planlægning, så de kan nå det hele.

Det er ikke kun lærernes planlægning, der er problemet, men når eleverne kommer til skolen i Form 1 er der en del grundlæggende de skal lære. For at forstå dette, er det vigtigt at vide noget omkring det Tanzanianske skolesystem.

Regeringen har inddelt deres skolesystem i flere faglighedsniveauer. For eliten er der mulighed for at gå på specialskoler. Der findes dog kun 5 skoler i hele landet og der er kun plads til omkring 200 elever pr. skole. Her går de dygtigste elever, samt de elever, der har betydningsfulde forældre. Her er det kun muligt at undervise som lærer, hvis man har det del års undervisningserfaring, så de nyuddannede lærere kommer ikke sådanne steder.  Næste trin i hierarkiet er Government school, hvor de har udannende lærere, men lønniveauet er lavt, så lærerne går mere op i at gå til banken og hæve deres løn end de går op i at undervise.

Herefter kommer vi til Commit school. Dette går ud på, at der bliver bygget en skole i landsbyen som alle borgerne skal give tilskud til. Lærerne her er ikke uddannede og er de personer, som ikke kan komme videre til universitetet, enten p.g.a. deres økonomi eller deres faglige kunnen. De får betalt en måneds læreruddannelse af staten, som herefter betaler deres løn, som er mindre end i Government school.

Næste trin er så parents school, som er blevet grundlagt af elevernes forældre. Lærerne på denne skole har dog ikke fået den enkelte måneds læreruddannelse og har med nød og næppe klaret sig igennem Form 6.

Til slut kommer vi så de private skoler, hvor jeg kommer ind I billedet. Da forældrene her skal betale for elevernes undervisning er disse skoler forældrenes anden prioritet. Derfor bliver eleverne først sendt til de private skoler, hvis de ikke klarer sig igennem de statsejede skoler.

Det er derfor de utroligt faglige svage, der kommer, er på East Coast Secondary School. Det er så slemt så skolen bruger de første 3 måneder på at lære eleverne de grundlæggende engelskkundskaber. Desuden lærer en del elever på de tre måneder at stave til deres eget navn. Det betyder også, at eleverne det resterende skoleår bliver presset mere når de først går i gang med den egentlige undervisning.

I torsdags sendte vi tilbageværende elever hjem på en forlænget weekend, da de efter en uges eksamensforberedelse trængte til lidt afslapning. Skolens lokaler skulle derfor gøres rent inden afrejsen, og gulvene blev derfor fejet og vasket og gården blev ordnet så den så præsentabel ud igen.

I fredags tog Mr. Mwimali, skolelederen, og jeg til Kigamboni i stedet for Bagamoyo. Her slappede vi af det meste af dagen med friskfanget fisk, øl og en svømmetur i det Indiske Ocean.

Søndag havde jeg haft nogle tilsyneladende insektbid i armhulen, men det var det ikke… - Men til gengæld noget lige så normalt hernede.

Dette lille dyr, som de hernede kalder en boil, er en lille larve, der kravler hvor hårsækkene i huden befinder sig. Her bruger den omkring en uge på at vokse sig stor og vende sig 180 grader. Derefter begynder den at gnave sig ud igen, og dette skulle være utroligt smertefuld oplevelse. De regner med at det er sådan noget lignende jeg har fået ind i armhulen. Så det er bare at vente en uges tid, indtil hovedet på larven kommer til syne. Derefter kan man presse den ud. Hvis man gør dette for tidligt, vil den kravle tilbage hvor den kom fra og finde et andet sted at komme ud. Det kan tage fra få dage til få uger for det tilbageværende hul at hele, efter hvor stor laven er.  Jeg tror jeg er en heldige vinder af tre styks… Juhuuuu… - Men jeg skal nok smide et billede på nettet af de små kryb, hvis det bliver muligt.

Jeg håber alle har det godt og vil få en god uge, indtil jeg skriver igen… - Hvis jeg overlever… ;0)

Mange varme Tanzanianske hilsner fra Kasper

En uge er gået siden jeg sidst var herinde. Dette skyldes skolens Internetforbindelse, der er for langsom til, at jeg kan logge ind på min BLOG, men jeg håber det går. Skolens hastighed er omkring 1 kbps i up-/ download, så det er ikke det vilde.

Det har været en rolig uge, hvor mit hold, Form 1, og Form 3 har haft test i alle fag. Det kan sammenlignes med terminsprøverne i Danmark.

Skoleåret er ved at nå sin afslutning, da undervisningen op gennem primary school til og med secondary school følger kalenderåret. Derefter kører skoleåret stort set som i Danmark.

De to hold har så fået fri i denne uge, da de andre to klassetrin, Form 2 og 4, skal forberede sig til deres eksamener. Form 2 skal bestå for at gå videre til Form 3 og Form 4 skal bestå for at komme videre til Advanced secondary school.

Jeg er ved at været faldet til og har det utroligt godt. Desuden prøver jeg at finde en metode til at lære swahili. Jeg lærer hele tiden nye ord, men problemet er at huske dem, hvis jeg ikke får brugt dem eller får lært dem i en bestemt sammenhæng.

I ugens løb har jeg desuden været på matematikkurs i Bagamoyo, som vi desværre ikke så meget af. – Men til gengæld bliv vi præsenteret for et nyt bogsystem i matematik og engelsk, der bliver et af de nye bogsystemer som vil blive indført i Tanzania inden for de næste års tid. Desuden fik vi diskuteret en del om undervisningsformer og hvordan lærerne kan gøre fagene mere vedkommende og spændende for eleverne. Det var spændende at blive præsenteret for de problemer som lærerne støder på i det Tanzanianske skolesystem. Dette er problemer som for høje klassekvotienter, fra 40-80 elever, manglende bøger, fordi forældrene ikke vil ofre penge deres børns bøger og sprogvanskeligheder. I primary school bliver eleverne kun undervist i swahili, men i det efterfølgende skolesystem foregå undervisningen kun på engelsk, som størstedelen af eleverne ikke forstår.

Efterfølgende har skolelederen og snakket om, hvordan skolen kunne undervise efter de nye bøger, der tilsyneladende var meget bedre end de bøger som eleverne blev undervist ud fra.

I øjeblikket skal elevernes forældre selv betale for elevernes bøger, hvilket betyder, at forældrene nedprioriterer dette i forhold til alt andet. Så derfor har størstedelen af eleverne ikke andet undervisningsmateriale end deres noter. Desuden vil eleverne ikke have så mange bøger med af gangen, da andre ser det som pral, når eleverne går til skole med mange skolebøger.

Vi snakkede om, at skolen skulle investere i skabe, hvor de enkelte kunne opbevare deres skolebøger. Dette var en nødvendighed, men prisen for sådanne ville blive en stor omkostning.

Mht. bøger snakkede vi om, at skolen kunne købe bøgerne som klassesæt og herefter kunne forældrene betale en fastlagt leje af bøger for et skoleår. Hermed ville undervisningen blive mere optimal og desuden billigere for forældrene, der så kun skulle af med omkring ¼ af den normale årlige udgift på skolebøger, der alligevel forsvandt, fordi elevernes ansvarsfølelse for tingene ikke var den bedste. Dette forslag ville i det lange løb kunne betale sig for skolen og ved at forældrene indbetalte omkring 50 kr. om året ville der blive overskud efter 3-4 år, så kunne bruges til supplement af nuværende og køb af nye bøger.

Jeg fortalte ham, hvad jeg syntes om kvalitet af størstedelen af de borde, som eleverne sidder ved. Mange elever kan ikke koncentrere sig om undervisningen, da de mens de skriver, skal holde fat på bordpladen, så den ikke falder på gulvet. Skolen har fået borde fra Danmark og containeren, der står på skolens område, indeholder omkring 200 borde, men de er så store, så der må sidde 2-3 elever ved hvert bord. Regeringen har set disse borde og har givet skolen besked på at fjerne dem, på trods af eleverne sidder bedre ved dem. Lovgivningen lægger vægt på elevernes selvstændighed fra secondary school og opefter. Derfor skal eleverne have deres eget bord, ad de ellers ikke arbejder selvstændigt. Så på trods af bordenes ringe kvalitet er skolen blevet påbudt fra regeringens side, at give eleverne små borde, som både vipper og som de sidder dårligt ved. De nuværende borde med træplade skal dog skiftes ud med borde, der kun besår af metal, så eleverne ikke kan skille dem ad, da det er utroligt dyrt i reparationer af borde med bordplader af træ.

Da vi senere den aften, hvor vi var på workshoppen kom tilbage til skolen, var strømmen gået, og vi gik i gang med at finde fejlen og slutte strømmen til. Det endte med, at vi fik tilsluttet stikkontakterne, men elektriciteten var så ustabil, så det kun var få lamper vi fik til at fungere og det var begrænset, hvor meget eleverne kunne forberede sige resten af aftenen. Derfor blev det mest til hyggesnak rundt omkring i de mørke kroge.

I ugens løb, har jeg prøvet, at lave et forslag til, hvordan lærerne kan optimere deres undervisningsplanlægning ved hjælp en årsplan, som normalt bruges af danske undervisere. Dette gør, at lærerne kan planlægge deres undervisning et halvt til et helt år ud i fremtiden, og vil hermed gøre forberedelserne mere overskuelige.

Desuden har jeg prøvet at lave et alternativ til et program, der skal hjælpe lærerne med at skrive ved hjælp af ti-fingersystemet, da nogle af lærerne gerne vil lære at skrive lige så hurtigt som mig. Og jeg tænkte det måske var måden at lære det på. Det vil tage tid at lære dette system, men skriveren får en fornemmelse af, hvor de forskellige taster befinder sig.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for de mails og beskeder I har sendt til mig. Og jeg håber alle har det godt.

Mange Tanzanianske hilsner fra det varme Afrika 

Paa naboskolen, der ogsaa er en secondary school, men dog kun for piger, havde de planlagt en mindre fest, men da der ikke var plads til saa mange, var det kun eneklte drenge, der blev inviteret. Derfor havde Mwimali lavet en liste over de drenge, der kunne komme med. Det var elever fra form 3-4, der havde mulighed for at komme med. Saa omkring kl. 7.30 var vi tre laerere og omkring 20 drenge, der tog afsted. Vi laerere tog selvfoelgelig en taxa de omkring to kilometer hen til skolen. Drengene gik.

Der var temmelig moerkt paa det meste af skolen, da de ikke var koblet til elnettet, men fik deres stroem fra deres egen generator, som koerte paa diesel. Saa vidt jeg har forstaaet findes der kun et elvaerk i Tanzania, som man kan koble sig til, men det er utroligt dyrt, da man skal betale for medlemsskab i dette firma. Desuden skal man selv betale for kabler, udlaegning fra hovedkablet til skolen, arbejdskraft og for teknikker, der skal koble det hele sammen. ECSS havde givet omkring 60.000.000 Ths for deres tilslutning, dette svarer til omkring 30.0000 danske kroner, hvilket er utroligt dyrt, men til gengaeld betaler de kun omkring 200 $ om maaneden for el, hvilket ikke er saa galt for en hel skole.

Festen foregik i en kaempe aaben lade, der kun var oplyst det det musik som delejede DJs brugte. Saa det meste af aftenen hoppede vi rundt til tanzaniask musik, der ikke er det fedeste, men det gik.

Omkring kl. 00.30 am gik stroemme. Det virkede som om at den lokale generator var loebet toer, saa det afsluttede festen paa en ganske naturlig men brat maade. Herefter gik jeg med de studerende tilbage til skolen. – Skolelederen var taget hjem og den anden laerer fulgte bare med. Det var en stjerneklar aften og fuldstaendig moerkt. De er nemlig kun hovedvejene, der har belysning, og desuden de eneste veje, der er belagt med asfalt. Sidegader og smaaveje er grusveje, som ikke bliver vedligeholdt, hvilket goer, at det er en spaendende oplevelse at koere paa dem normalt, men endnuunderligere at gaa paa dem i moerke, da man ikke kan se de huller, der nu findes i vejen. Vi var hjemme omring kl. 01.15 am, hvor jeg gik i seng...

Kaere alle!

Saa er min foerste undervisningsdag ovre og jeg har undervist i mathematik i form 1, der er det laveste klassetirn paa skolen. Eleverne er mellem 13 og 16 aar gamle her. Paa skolens findes der form 1-4. For at forstaa det lidt bedere skal man vide lidt om det afrikanske skolesystem, der er foelgende-

The primary school, der staekker sig fra 1.-7. klasse.

The secondary schoole, hvor jeg befinder mig i oejeblikket, straekker sig fra 8.-11. klasse.

Derefter gaar eleverne videre til universitetet, der normalt straekker sig over 4 aar. Eleverne gaar op til en eksamen naar de afslutter primary school og efter afslutning af form 2 og 4. Hvis det ikke har et gennemsnit over F, skal de gaa aaret om.

Naa, men jeg er nu blevet laerer i det man i Danmark kalder den sorte skole. Jeg proever at faa inddraget lidt eksperimenter hvor jeg kan, men det er svaert, da jeg ikke maa afvige fra den undervisningsbog jeg nu skriver af fra naar jeg skriver paa tavlen, da eleverne ikke selv har deres egne skoleboeger. – I deres skoleboeger er der opstillet spoergsmaal, som eleverne skal svare paa, saa man kan se om de har forstaaet at det laereren har skrevet paa tavlen. – Saa egentlig kraever det ikke den store forberedelse, da det bare er at foelge bogen som laerer.

Pga. varmen hernede koerer blaeseren stort set hele tiden, hvilket har medfoert jeg er blevet en smule forkoelet, hvilket ikke er det fedeste, men jeg har i det mindste ikke faaet diare endnu...

Jeg haaber alle har det godt...

Mange tanzanianske hilsner herfra...

Saa er jeg ankommet til ECSS, hvor jeg ankom igaar. Ogsaa her har de taget godt imod mig og jeg er blevet praesenteret for barlivet i en forstad til Kibaha. Vi bestilte kylling, kuku, i en bod, der slagtede og stegte kyllinger. Han fik at vide, hvilken bar han skulle levere kyllingen naar den var faerdig... – Og saa sagte vi paa oel...

Jeg har nu laert at hilse paa folk, der er nemli forskel paa at hilse paa personer, der er yngre og aeldre end en selv...

Efter en lystig tur i byen gik vi i seng... – Og den er godt nok ringe, saa i oejeblikket savner jeg min seng utroligt meget... Eleverne starter skoledagen kl. 5.00 med morgenloeb, saa efter at have ligget i den saakaldte seng og vendt mig, stod jeg op til en koldt bad, der gaar ud paa, at man tager en spand vand og haelder ned over sig selv. Efter det forfriskende bad gik jeg saa paa toilettet, der egentlig kun er et hul i jorden...

Elevernes daglig er nogenlunde saaledes-

5 am – 5.45 am er der morgenloeb og bad

5.45 am – 6.00 am er der morgenmad

6.00 – 6.45 skal eleverne forberede sig til deres skoledag

7.00 – 7.30 skal de forberede sig til foerste lektion, hvor laereren er til stede

Skoledagen starter kl. 7.30 am til 2.25 pm

De holder fri og spiser til 7.00 pm, hvor de saa forbereder den kommende dags arbejde til kl. 10.00 pm...

Saa det er stille og roligt...

Jeg skal undervise det yngste hold i fysik, kemi og matematik. Og der er kun 43 elever i den klasse, saa det er vel til at overskue... Jeg har overvaeret en undervisningslektion i dag, der kun er tavleundervisning, hvor laereren skriver oplysninger og forsoeg paa tavlen fra en bog og efter at have skrevet en halv tavles tid hoerer han lige eleverne om de har forstaaet det...

Jeg starter min foerste undervining i morgen – paa engelsk, saa det er lidt spaendende og jeg haaber der kan komme lidt praktiske input...

Saa det gaar ganske fint hernede i varmen.

Mange hilsner herfra!!!