Hejsa alle sammen!

Jeg er ked af, at jeg ikke har fornyet min hjemmeside med nye billeder og lign. Dette skyldes, at Internetcaféen, som jeg sidst benyttede nu kun har to computere, der virker og Internetforbindelsen er ikke den bedste…

Vi har dog købt et modem her på skolen, så jeg stadig kan tjekke e-mails, men jeg betaler pr. kb, og taxameteret kører meget hurtigt, når jeg kommer ind på min blog…

Jeg regner med at komme til en anden computer i weekenden, hvor jeg regner med at lægge lidt festlige billeder ind fra den sidste måneds tid…

Jeg har nu kun to uger tilbage på skolen, hvilket er lidt underligt at tænke på. Det bliver sørgmodigt, at sige farvel til dem alle sammen.

Der er dog ikke sket det helt vilde den sidste måneds tid, da jeg har koncentreret mig om undervisning, tests m.m.

Det er desuden blevet lidt køligere hernede, og folk begynder at tage langærmede trøjer på, imens de piver over det koldere vejr.

Temperaturen er også helt nede på omkring 25 grader, så det er vel ikke så underligt… ;0)

Jeg ser frem til marts, hvor jeg igen skal rundt i det tanzanianske.

Turen vil gå til Lushoto, der er en by, som ligger i et bjergområde nord for Dar Es Salaam. Herefter går turen til Moshi, hvor Kilimanjaro skal bestiges… Så kommer Arusha og som afslutning en tur til Dodoma. Her har jeg fået kontakt med en, der vil vise rundt på universitetet.

Under denne tur, får jeg dog følgeskab med en tidligere studiekammerat. Det bliver dejligt at få dansk følgeskab igen, hvor oplevelser kan deles, diskuteres og sammenlignes med det danske…

Ellers håber jeg, at alle har det godt i det ganske danske land.

Mange varme hilsner fra Kasper

Hej alle sammen!

Jeg ved godt det er lang tid siden jeg sidst har skrevet, men det har været svært at komme på nettet, og der har været lidt at se til det sidste stykke tid.

Internetcaféen, som jeg tidligere besøgte har i øjeblikket et mindre problem. 2 ud af de fire computere de råder over er gået ned. Så er der kun 2 computere, som ikke virker optimalt, og en ventetid på omkring 2 timers ventetid, inden jeg kan blive online, fordi der stadig er mange mennesker, som vil på nettet. Problemet er, at de ikke føler, at der er behov for at ordne computerne, så folk må vente.

Vi har derfor fået et modem på skolen, men det er en smule dyrt. Det koster omkring 200 tsh pr. MB. Det svare til, at jeg kan surfe på nettet (uden at downloade eller uploade) en halv times tid for 1000 tsh. Det smarte er, at SIM-kortet skal flyttes fra modemet til en mobiltelefon, for at blive tanket op.

Vi er nu gået i gang med undervisningen, men de fleste elever, møder op en uge eller to efter skolestart. På nuværende tidspunkt, er det kun halvdelen af eleverne, der er kommet.

I denne weekend har jeg været en tur i Lushoto, der ligger 6 timers kørsel nord for Dar Es Salaam. Her har jeg været lidt rundt, set på private skoler, været lidt rundt i bjergene og oplevet et af områdets mange udsigtspunkter.

Ellers går det godt hernede, og der er nok at se til. Desuden er der nu omkring 9 uger til jeg vender hjem til det kolde nord.Mange varme hilsner fra Kasper

Saa naermer julen sig, og jeg nyder min sommerferie.

Jeg sidder denne varme sommerdag paa Internetcafeen og taenker paa alle jer derhjemme. Taenker paa alt det I skal naa, inden I skal samles til julehygge og dans omkring juletraeet.

Der er nu stille paa skolen, da eleverne er taget paa sommerferie, og moederne er overstaaet.

Vi er dog nogle stykker der troligt moeder op paa laerervaerelset, nyder en kop sukker med tevand (da det puttes saa meget sukker i alle varme drikkevarer, saa det naesten er umuligt at smage, hvad man drikker), og forbereder det kommende aars undervisning.

Der er ikke sket det store paa det sidste. Det vildeste har vaeret en strandtur til Kigamboni, der ligger lidt syd for Dar Es Salaam.

Jeg ser frem til min soesters ankomst til dette varme kontinent, og proever at faa alle mine forberedelser paa plads inden da, da jeg ikke gider bruge starten af januar paa dette.

Jeg har snakket med to danske piger, der er udsendt, som frivillige, fra MS. Vi har desuden proevet at skaffe en computer til centeret, hvor de arbejder, men alting har sin pris, saa vi var to laerere, der moedte op paa centeret for at reklamere for East Coast Secondary School (ECSS).

Vi proever desuden at faa en samarbejde til at koere, hvilket jeg tror vil vaere et hit for begge parter.

Tiden gaar og gaar, og snart har jeg vaeret her i 4 mdr. Nu er der kun omkring 3,5 maaned til jeg kommer hjem til det noget koldere Danmark.

Haaber I alle har det godt og ikke falder om p.g.a. stress.

Mange varme hilsner fra Kasper! ;0)

Og det skete i de dage, hvor den forhåbentlige ”hvide” jul stod for døren.  Inden det store højdepunkt den 24. december skule julegaverne købes, vaniljekranse, klejner, pebernødder, jødekager og brunkager skulle bages. I denne tid skulle familien for alvor være sammen, da de ikke haft tid til at mødes de foregående 11 måneder. Nu skulle der hygges i familiens skød, og alle skulle nu være fælles om alt. Juletræet skulle findes og fælles, konfekten skulle laves og ønskesedler skulle fremstilles til samtlige familiemedlemmer.

Samtidig var der et utal af julefrokoster i firmaer, foreninger og andre klubber, der skulle gennemføres.

Børnene skulle ikke længere vente i den lokale SFO på, at forældrene blev færdige på deres arbejde. Nu kunne børnene gå direkte hjem fra skole til deres ventende bedsteforældre, der i denne måned var fritaget en tilværelse på plejehjem, hvor de ellers boede og knap nok så eller hørte fra deres børn og børnebørn.

Det var tiden, hvor vi for alvor skulle tage os sammen til at besøge kirken, som vi ikke havde set indefra siden sidste jul…

Og det skete i de dage, hvor sommerferien stod for døren. Børnene var nu fritaget for deres normale skolegang og havde nu mulighed for at hjælpe til derhjemme, så der kunne blive til lidt ekstra den 25. december. Det var desuden tiden, hvor eleverne havde mulighed for at studere ekstra og forberede sig på det kommende skoleår. Enkelte brugte denne måned på forberedelsescentre, hvor de brugte deres opsparede 87 d.kr. til dygtiggørelse og forberedelse til næste klassetrin.

Det var i de dage, hvor solen stod højest på himlen, og temperaturen hurtigt kunne runde de 40 grader. På trods af heden, skulle hverdagen fortsætte, afgrøder skulle plantes og fødevare skulle sælges.

Alle 3 generationer i familien, der havde boet sammen de foregående 11 måneder hjalp til så meget de kunne, så alle kunne få det bedste ud af denne højtid.

Alle så frem til denne højtid, så familien og venner kunne mødes, spise lidt god mad og få nogle hyggelige timer sammen.

Kirken skulle der også være plads til, men det var ikke noget man snakkede så meget om, da det i forvejen var en selvfølge at gå i kirke hver søndag…

Hernede går det godt, og jeg nyder min sommerferien…

Håber også I har det godt og kan få tiden til at gå, men jeg tror ikke det er noget problem i denne travle juletid!

Glædelig jul!

Mange varme hilsner fra Kasper

SAA naermer sommerferien sig og eksamenerne er over hos alle hernede.

Jeg er nu ved at vaere igennem mine 47 elevers eksamensbesvarelser i fysik, kemi og matematik, og jeg savner godt nok det danske skolesystem, hvor der maksimum er 25 elever pr. klasse. – Men det gaar fremad, og jeg regner med at vaere faerdig med det sidste i morgen, og paa fredag er det sidste skoledag...

I loebet af ugen har jeg overvaeret de skriftlige eksamener, og vaeret et smut til Zanzibar for at sondere omgivelserne.

Jeg tog derover for at reklamere for East Coast Secondary School og teste elever fra pre-form , der skulle fortsaette i form 1 paa oestkysten her efter sommerferien. Vi fik desuden udbredt vores budskab rundt omkring paa Zanzibar, der er en selvstaendig oe. Hvilket ogsaa resulterede i det store papirarbejde, da jeg ankom med faergen, hvor metaldetektor, gennemrodning af rygsaek og pas blev inddraget.

Det er desuden ikke sjovt, rent prismaessigt, at vaere msungu (hvid mand) paa Zanzibar, da priserne hurtigt kan blive fordoblet. F.eks. et hotelvaerelse med to fuldstaendig ens senge. Min tanzanianske faelgesvend skulle betale 7000 Tsh ( omkring 30 d.kr.) og jeg skulle betale 15000 Tsh (omkring 65 d.kr.). Paa vejen hjem betalte han 19000 Tsh for faergebilletten. Jeg betalte 50000 , men saa fik jeg ogsaa 3 smaakager og en kop te gratis under overfarten...

Zanzibar er ellers en herlig oe, og jeg glaeder mig til at opleve den, naar til kommer derover i hoejseasonen...

Ellers sker der ikke det helt store og tiden gaar og gaar. Det er utroligt, at jeg allerede har vaeret vaek fra det ganske danske land i omkring 3 mdr.

Mange 30 grader varme hilsner fra Kasper

Uge 46 forløb ganske stille og roligt. De sidste undervisningslektioner bruges på eksamensforberedelser, da de årlige eksamener er lige om hjørnet. Faktisk starter de onsdag d. 21/11 og slutter på næste torsdag.

I ugens løb har jeg fået overstået og rettet de sidste tests og mangler nu kun sammenlagt 141 besvarelser i fysik, kemi og matematik.

Jeg har lovet en kage til alle der får ”A” til eksamen, så nu må jeg spændt vente på, hvor dyrt det bliver… ;0)

Jeg er desuden begyndt at handle ind og lave mad over åben ild, når aftenserveringen er makande eller ogarli og bønner.

Jeg kan godt mærke, at jeg snart trænger til ferie og trænger til at opleve mere af dette fantastiske land.

Der er desværre ikke sket det store i ugens løb, som er sindsoprivende. Jeg har rette testbesvarelser, vasket tøj et par gange, gjort rent og har nu lavet kartoffelmos og spaghetti, samt kødsauce over åben ild. Regnen silede ned i et par dage, men vejret er nu ved at klare op igen.

Ellers håber jeg I alle har det godt i Danmark. Husk at nyde julen uden for meget trængsel og alarm, og husk at sende en masse julehilsner sydpå (husk forsendelsen af breve tager omkring to uger og pakker omkring 3, så det er ved at være tid…;0))

Mange varme hilsner fra Kasper

Så fik jeg endelig en mere international forbindelse til omverden. Skolens Internet fungerer ikke endnu, men jeg tror det er ved at være på trapperne.

I den forløbende uge har jeg været ude og se mig lidt omkring i de tanzanianske omgivelser. I onsdags gik turen mod Moshi, der ligger op ad Kilimanjaro. Jeg havde her fået forbindelse med bror. Jeg er ved at få en del brødre og søstre, der befinder sig rundt i landet, så det kan ikke være bedre.

Min ”bror” i Moshi kendte en der ejede i et turistbureau, så han arrangerede to små ture i Kilimanjaros skove i omkring 2800 meters højde, hvor vi kiggede efter aber, så på vandfald, dansede Chaggadans og kravlede i huler, som Chaggafolket i sin tid gravede for at gemme sig for Maasaifolket.

Vi (Lifa, en kollega, og jeg) boede privat i Moshi et par dage, da det var en smule billigere.

Jeg mistede dog mit kamera i denne by, saa jeg bliver noedt til at komme igen for at bestige Kilimanjaro.

Efterfølgende tog vi til Arusha, hvor hvor vi besoegte en ”slange park”, med slanger, krokodiller og skildpader. Billederne kommer senre da jeg i Arusha maatte koebe et billigere kamera, indtil jeg faar et bedre i Dar Es Salaam. Priser i Arusha er nemlig ikke for sjove.

Jeg bliver noedt til at slutte for denne gang, da tiden er ved at udloebe her i cafeen.

Jeg haaber I alle har det godt i DK og ikke faar julestress... Det er ikke til at forstaa, at julen naermer sig med en temperatur paa 30 grader.

I oejeblikket minder det dog lidt om denne danske hoejtid, da regnen staar siler ned i stride stroemme... ;0)

Mange tanzanianske hilsner fra Kasper

Tiden går og går. Der er nye udfordringer hver dag, men som i Danmark er der også en hverdag. En hverdag, hvor rutinerne tager over, og det bliver de samme gøremål, udfordringer og undervisningslektioner, der gentager sig hver uge. Det er svært at skrive noget nyt og spændende, da det er begrænset, hvor mange nye ting, der sker. Selvfølgelig er der en personlig udvikling, og jeg bliver hele tiden præsenteret for nye udfordringer og informationer, men generelt sker der ikke det store.

Jeg har fået lov til at tage til Kilimanjaro i starten af november, da vi går den våde tid i måde, og når regnen virkelig kommer til landet, er det ikke for sjovt at være i området omkring Kilimanjaro. Så for denne gang vil vi bruge en forlænget weekend på eller i nærheden af selve bjerget. Jeg ved ikke, hvor meget det bliver til, da det kommer an på vejret.

Som I sikkert har læst tidligere, har jeg været på en skofabrik, hvor der næsten var udsolgt. Du forarbejdede læderet på denne fabrik, sendte det videre til skoproduktionen, hvorefter de færdige sko blev returneret.

Det eneste vilde er, at vi har slået et par slanger ihjel og en af eleverne blev stukket af en skorpion. – Men i løbet af det næste stykke tid vil der komme mere af denne slags kryb inden for, da der er tørt udenfor, og stor mangel på mad for sådanne størrelser. Nå vandet for alvor kommer, vil de vende tilbage, da der så ikke er nogen andre steder de kan være p.g.a. vandet. Så det vare nok ikke længe inden jeg vågner op en nat og finder ud af, at jeg ligger i ske med en 2 meter lang slange… ;0)

Nå, men ellers går det godt hernede, og det går lige med at holde varmen. Det er lidt svært at sove for tiden, da nattemperaturen befinder sig omkring de 30 grader, men jeg overlever indtil videre… :0)

Mange varme hilsner fra Kasper

Solen skinner stadig varmt ned over dette tørre land, og vi har ikke mærket til regnen i et godt stykke tid nu. Det gør egentlig ikke noget, men luften kunne godt trænge til at blive forfrisket lidt med en enkel byge eller to.

Skoledagene går derudaf og tiden går stadig med forberedelser og undervisning.

Der er dog en ting, der er ved at gå mig på, og det er mobiltelefonerne. Denne teknologi er åbenbart stadig nu hernede, og alle der har en telefon gør alt for at vise den frem. Når der ringes op til telefonen, skal den ringe en 4-5 gange inden de tager den, så omgivelserne ikke er i tvivl om, hvem der er ejeren er. Det er heller ikke ualmindeligt at bruge almindelige ringetoner når der modtages sms-beskeder. Hermed kan en telefon ringe 3-4 gange p.g.a. en besked.

Hvis folk ikke har nogen venner, der enten ringer eller skriver til dem, kan de altid lytte til samtlige ringetonemuligheder på deres telefon.

- Men ellers går det godt… ;0)

Det var også i denne uge muslimernes Fasten fik en afslutning. Fasten kørte over 28 dage, hvilket er det antal dage, som det tager månen at tilbagelægge en tur rundt om Jorden.

Dagen efter månens genkomst er det en national helligdag. I torsdags skulle månen vise sit blege ansigt igen. Dette ville hermed gøre fredagen til en helligdag, og skolen ville derfor lukke ned.

Eleverne sad det meste af aftnen og håbede på, at månen kom frem på himlen.

Det blev derfor de kosmiske kræfter, der skulle bestemme, om jeg skulle forberede mig til den kommende dag eller ej. Skæbnen var dog ikke på vores side denne aften, og månen kom ikke frem før dagens afslutning kl. 24. Hermed var den kommende dag skoledag, og helligdagen skulle senere vise sig at falde på lørdagen.

Weekenden forløb også stille og roligt, og jeg nød at slappe af med snak og forberedelser til de kommende uger…

Jeg håber I alle har det godt, og kan få tiden til at gå i det ganske danske land.

Mange varme hilsner fra Kasper, der har det godt i Picha Ya Ndege lidt uden for Dar Es Salaam i Tanzania.

Så sidder jeg på netcaféen igen og tænker tilbage på den forløbende uge. Det har været stille og roligt, og der sker ikke det helt store. Det meste af tiden går med forberedelse og undervisning. Hver mandag tager jeg til denne netcafé, hvor jeg besvarer de breve der er kommet i løbet af ugen og opdaterer bloggen. Ind imellem tager jeg ind til Picha Ya Ndege, hvor jeg kan proviantere frisk frugt.

Det tyder bare på, at jeg har fået en hverdag. Nu da jeg sådan er kommet ind i hverdagen trummerum er det altid rart at kunne se frem til den næste ferie. Ja, jeg har sommerferie hele december måned, hvor jeg regner med der bliver mulighed for at se lidt mere på Tanzania. I øjeblikket kommer jeg ikke så vidt omkring, men om to måneders tid vil der blive mulighed for at få lidt flere oplevelser. Det er heller ikke hvert år man når at få sommerferie to gange… ;0)

I ugens løb har vi fået skiftet skolen modem ud, og internetforbindelsen er blevet lidt mere stabil, men hastigheden er stadig ikke noget at prale med, så den kan kun bruges til at tjekke e-mails.

Desuden har vi plukket kokosnødder, som skulle hentes 5-6 meter oppe i toppen af en palme. Sikkerhedsudstyr er der ikke noget af, så jeg fik ikke lov til at prøve, hvilket jeg på en måde også var glad for.

I lørdags tog vi på en mindre bytur på en bar i Picha Ya Ndege. Det blev en fornøjelig aften, og drikkelsen var billig.

Ellers sker der ikke det store, og jeg nyder det gode vejr hernede. Jeg håber alle har det godt i det kolde, blæsende og regnfulde nord.

Mange svedige hilsner fra Kasper

Datoen er nu den 1/10 2007, og jeg har nu rundet min første måned her i Tanzania. Jeg har det godt og de tilsyneladende larver, som skulle gnave sig ud gennem min venstre armhule var heldigvis falsk alarm. De hårde knopper forsvandt i løbet af de efterfølgende dage og den brændende smerte fortog sig ligeså. – Så det var bare en allergisk reaktion af en eller anden art. Et billede af sådan en fyr ville ellers have været festligt.

I øjeblikket har de ændret på min menu, for at give mig lidt mere varierende kost, og det er nu kun til aftensmad jeg får ogarli/ris, og bønner, så det er til at overleve. Nu får jeg også serveret, så jeg er helt på toppen. Ugen har forløbet stille og roligt, og der er ikke sket det store i starten af ugen.

Men i fredags begyndte forberedelserne til gradueringen for eleverne i Form 2 og Form 4, der skal gradueres for at komme til eksamen. Det betyder, at de til terminsprøverne i gennemsnit skal have en bestået karakter for at gå op til den nationale afgørende prøve.

De forberedte sig på dans, sang og taler, fik sat telte op og fik rengjort skolen inden lørdage, der var den store dag for denne festlighed.

Desuden kom den lokale borgmester på besøg, hvilket var en god reklame for skolen. Jeg blev sat tal tage billeder denne dag, og fik taget omkring 553 billeder den dag, så det var ikke så lidt.

Da forældrene var taget hjem og teltene var pakket sammen blev der festet løs i et af klasselokalerne, så jeg kiggede lige forbi for at hoppe lidt rundt.

Søndag fik jeg oplevet min første gudstjeneste hernede. Det foregik i en Pentacross-kirke, Hvor der var sang og musik fra det medbragte keyboard. Dette medførte sang med tilhørende orgelmusik mikset med trommerytmer.

Den første regn er så småt begyndt at falde i byger. Bygerne bliver flere og flere for hver dag der går, så det varer ikke længe inden regntiden sætter ind og alt vil blive grønt og frodigt. Folk er ved at forberede sig på regnen for rydder områder for buske og træer ved hjælp af afbrænding, så det er lettere af få omdannet områderne til marker. Denne metode er bare ikke særlig holdbar og ved at antænde de tørre områder kan det hurtigt gå galt. Desuden slå de alt ihjel ved denne metode.

Da der ikke er noget renoveringssystem hernede smider folk bare deres affald, hvor det passer dem. Så der ligger tomme dåser, plastikposer og kapsler overalt. Normalt får man affaldet til at ”forsvinde” ved at grave et dybt hul, smide affaldet ned i det og sætte il til det. Når affaldsdyngen er brændt ud, dækkes hullet til, og affaldet er væk. PUF!

Ellers flyver tiden af sted, og der sker noget hverdag. Ordforrådet bliver langsomt større, selv om det tager sin tid, at få banket de enkelte ord og sætninger ind i hovedet…

Mange varme hilsner fra Kasper.

Så sidder jeg på cafeen igen og endnu en uge er gået. Jeg har ikke haft undervisning, men har derimod hjulpet til hjulpet til i computerlokalet nogle dage, så vi kunne få fyldt rummet med velfungerende computere. Det var lidt af en udfordring, da det var gamle kasserede computere fra Danmark, og mange af dem fungerede ikke, så det blev lidt at et projekt at få samlet det nødvendige antal.

Jeg har desuden fået styr på elevernes pensum og hvor meget eleverne skal nå rent fagligt de næste 2 ½ måned. I kemi ser det ikke så slemt ud, og eleverne er godt med, men i fysik og kemi skal der gennemgås et halvt års pensum, der kræver en del planlægning, så de kan nå det hele.

Det er ikke kun lærernes planlægning, der er problemet, men når eleverne kommer til skolen i Form 1 er der en del grundlæggende de skal lære. For at forstå dette, er det vigtigt at vide noget omkring det Tanzanianske skolesystem.

Regeringen har inddelt deres skolesystem i flere faglighedsniveauer. For eliten er der mulighed for at gå på specialskoler. Der findes dog kun 5 skoler i hele landet og der er kun plads til omkring 200 elever pr. skole. Her går de dygtigste elever, samt de elever, der har betydningsfulde forældre. Her er det kun muligt at undervise som lærer, hvis man har det del års undervisningserfaring, så de nyuddannede lærere kommer ikke sådanne steder.  Næste trin i hierarkiet er Government school, hvor de har udannende lærere, men lønniveauet er lavt, så lærerne går mere op i at gå til banken og hæve deres løn end de går op i at undervise.

Herefter kommer vi til Commit school. Dette går ud på, at der bliver bygget en skole i landsbyen som alle borgerne skal give tilskud til. Lærerne her er ikke uddannede og er de personer, som ikke kan komme videre til universitetet, enten p.g.a. deres økonomi eller deres faglige kunnen. De får betalt en måneds læreruddannelse af staten, som herefter betaler deres løn, som er mindre end i Government school.

Næste trin er så parents school, som er blevet grundlagt af elevernes forældre. Lærerne på denne skole har dog ikke fået den enkelte måneds læreruddannelse og har med nød og næppe klaret sig igennem Form 6.

Til slut kommer vi så de private skoler, hvor jeg kommer ind I billedet. Da forældrene her skal betale for elevernes undervisning er disse skoler forældrenes anden prioritet. Derfor bliver eleverne først sendt til de private skoler, hvis de ikke klarer sig igennem de statsejede skoler.

Det er derfor de utroligt faglige svage, der kommer, er på East Coast Secondary School. Det er så slemt så skolen bruger de første 3 måneder på at lære eleverne de grundlæggende engelskkundskaber. Desuden lærer en del elever på de tre måneder at stave til deres eget navn. Det betyder også, at eleverne det resterende skoleår bliver presset mere når de først går i gang med den egentlige undervisning.

I torsdags sendte vi tilbageværende elever hjem på en forlænget weekend, da de efter en uges eksamensforberedelse trængte til lidt afslapning. Skolens lokaler skulle derfor gøres rent inden afrejsen, og gulvene blev derfor fejet og vasket og gården blev ordnet så den så præsentabel ud igen.

I fredags tog Mr. Mwimali, skolelederen, og jeg til Kigamboni i stedet for Bagamoyo. Her slappede vi af det meste af dagen med friskfanget fisk, øl og en svømmetur i det Indiske Ocean.

Søndag havde jeg haft nogle tilsyneladende insektbid i armhulen, men det var det ikke… - Men til gengæld noget lige så normalt hernede.

Dette lille dyr, som de hernede kalder en boil, er en lille larve, der kravler hvor hårsækkene i huden befinder sig. Her bruger den omkring en uge på at vokse sig stor og vende sig 180 grader. Derefter begynder den at gnave sig ud igen, og dette skulle være utroligt smertefuld oplevelse. De regner med at det er sådan noget lignende jeg har fået ind i armhulen. Så det er bare at vente en uges tid, indtil hovedet på larven kommer til syne. Derefter kan man presse den ud. Hvis man gør dette for tidligt, vil den kravle tilbage hvor den kom fra og finde et andet sted at komme ud. Det kan tage fra få dage til få uger for det tilbageværende hul at hele, efter hvor stor laven er.  Jeg tror jeg er en heldige vinder af tre styks… Juhuuuu… - Men jeg skal nok smide et billede på nettet af de små kryb, hvis det bliver muligt.

Jeg håber alle har det godt og vil få en god uge, indtil jeg skriver igen… - Hvis jeg overlever… ;0)

Mange varme Tanzanianske hilsner fra Kasper

En uge er gået siden jeg sidst var herinde. Dette skyldes skolens Internetforbindelse, der er for langsom til, at jeg kan logge ind på min BLOG, men jeg håber det går. Skolens hastighed er omkring 1 kbps i up-/ download, så det er ikke det vilde.

Det har været en rolig uge, hvor mit hold, Form 1, og Form 3 har haft test i alle fag. Det kan sammenlignes med terminsprøverne i Danmark.

Skoleåret er ved at nå sin afslutning, da undervisningen op gennem primary school til og med secondary school følger kalenderåret. Derefter kører skoleåret stort set som i Danmark.

De to hold har så fået fri i denne uge, da de andre to klassetrin, Form 2 og 4, skal forberede sig til deres eksamener. Form 2 skal bestå for at gå videre til Form 3 og Form 4 skal bestå for at komme videre til Advanced secondary school.

Jeg er ved at været faldet til og har det utroligt godt. Desuden prøver jeg at finde en metode til at lære swahili. Jeg lærer hele tiden nye ord, men problemet er at huske dem, hvis jeg ikke får brugt dem eller får lært dem i en bestemt sammenhæng.

I ugens løb har jeg desuden været på matematikkurs i Bagamoyo, som vi desværre ikke så meget af. – Men til gengæld bliv vi præsenteret for et nyt bogsystem i matematik og engelsk, der bliver et af de nye bogsystemer som vil blive indført i Tanzania inden for de næste års tid. Desuden fik vi diskuteret en del om undervisningsformer og hvordan lærerne kan gøre fagene mere vedkommende og spændende for eleverne. Det var spændende at blive præsenteret for de problemer som lærerne støder på i det Tanzanianske skolesystem. Dette er problemer som for høje klassekvotienter, fra 40-80 elever, manglende bøger, fordi forældrene ikke vil ofre penge deres børns bøger og sprogvanskeligheder. I primary school bliver eleverne kun undervist i swahili, men i det efterfølgende skolesystem foregå undervisningen kun på engelsk, som størstedelen af eleverne ikke forstår.

Efterfølgende har skolelederen og snakket om, hvordan skolen kunne undervise efter de nye bøger, der tilsyneladende var meget bedre end de bøger som eleverne blev undervist ud fra.

I øjeblikket skal elevernes forældre selv betale for elevernes bøger, hvilket betyder, at forældrene nedprioriterer dette i forhold til alt andet. Så derfor har størstedelen af eleverne ikke andet undervisningsmateriale end deres noter. Desuden vil eleverne ikke have så mange bøger med af gangen, da andre ser det som pral, når eleverne går til skole med mange skolebøger.

Vi snakkede om, at skolen skulle investere i skabe, hvor de enkelte kunne opbevare deres skolebøger. Dette var en nødvendighed, men prisen for sådanne ville blive en stor omkostning.

Mht. bøger snakkede vi om, at skolen kunne købe bøgerne som klassesæt og herefter kunne forældrene betale en fastlagt leje af bøger for et skoleår. Hermed ville undervisningen blive mere optimal og desuden billigere for forældrene, der så kun skulle af med omkring ¼ af den normale årlige udgift på skolebøger, der alligevel forsvandt, fordi elevernes ansvarsfølelse for tingene ikke var den bedste. Dette forslag ville i det lange løb kunne betale sig for skolen og ved at forældrene indbetalte omkring 50 kr. om året ville der blive overskud efter 3-4 år, så kunne bruges til supplement af nuværende og køb af nye bøger.

Jeg fortalte ham, hvad jeg syntes om kvalitet af størstedelen af de borde, som eleverne sidder ved. Mange elever kan ikke koncentrere sig om undervisningen, da de mens de skriver, skal holde fat på bordpladen, så den ikke falder på gulvet. Skolen har fået borde fra Danmark og containeren, der står på skolens område, indeholder omkring 200 borde, men de er så store, så der må sidde 2-3 elever ved hvert bord. Regeringen har set disse borde og har givet skolen besked på at fjerne dem, på trods af eleverne sidder bedre ved dem. Lovgivningen lægger vægt på elevernes selvstændighed fra secondary school og opefter. Derfor skal eleverne have deres eget bord, ad de ellers ikke arbejder selvstændigt. Så på trods af bordenes ringe kvalitet er skolen blevet påbudt fra regeringens side, at give eleverne små borde, som både vipper og som de sidder dårligt ved. De nuværende borde med træplade skal dog skiftes ud med borde, der kun besår af metal, så eleverne ikke kan skille dem ad, da det er utroligt dyrt i reparationer af borde med bordplader af træ.

Da vi senere den aften, hvor vi var på workshoppen kom tilbage til skolen, var strømmen gået, og vi gik i gang med at finde fejlen og slutte strømmen til. Det endte med, at vi fik tilsluttet stikkontakterne, men elektriciteten var så ustabil, så det kun var få lamper vi fik til at fungere og det var begrænset, hvor meget eleverne kunne forberede sige resten af aftenen. Derfor blev det mest til hyggesnak rundt omkring i de mørke kroge.

I ugens løb, har jeg prøvet, at lave et forslag til, hvordan lærerne kan optimere deres undervisningsplanlægning ved hjælp en årsplan, som normalt bruges af danske undervisere. Dette gør, at lærerne kan planlægge deres undervisning et halvt til et helt år ud i fremtiden, og vil hermed gøre forberedelserne mere overskuelige.

Desuden har jeg prøvet at lave et alternativ til et program, der skal hjælpe lærerne med at skrive ved hjælp af ti-fingersystemet, da nogle af lærerne gerne vil lære at skrive lige så hurtigt som mig. Og jeg tænkte det måske var måden at lære det på. Det vil tage tid at lære dette system, men skriveren får en fornemmelse af, hvor de forskellige taster befinder sig.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for de mails og beskeder I har sendt til mig. Og jeg håber alle har det godt.

Mange Tanzanianske hilsner fra det varme Afrika 

Paa naboskolen, der ogsaa er en secondary school, men dog kun for piger, havde de planlagt en mindre fest, men da der ikke var plads til saa mange, var det kun eneklte drenge, der blev inviteret. Derfor havde Mwimali lavet en liste over de drenge, der kunne komme med. Det var elever fra form 3-4, der havde mulighed for at komme med. Saa omkring kl. 7.30 var vi tre laerere og omkring 20 drenge, der tog afsted. Vi laerere tog selvfoelgelig en taxa de omkring to kilometer hen til skolen. Drengene gik.

Der var temmelig moerkt paa det meste af skolen, da de ikke var koblet til elnettet, men fik deres stroem fra deres egen generator, som koerte paa diesel. Saa vidt jeg har forstaaet findes der kun et elvaerk i Tanzania, som man kan koble sig til, men det er utroligt dyrt, da man skal betale for medlemsskab i dette firma. Desuden skal man selv betale for kabler, udlaegning fra hovedkablet til skolen, arbejdskraft og for teknikker, der skal koble det hele sammen. ECSS havde givet omkring 60.000.000 Ths for deres tilslutning, dette svarer til omkring 30.0000 danske kroner, hvilket er utroligt dyrt, men til gengaeld betaler de kun omkring 200 $ om maaneden for el, hvilket ikke er saa galt for en hel skole.

Festen foregik i en kaempe aaben lade, der kun var oplyst det det musik som delejede DJs brugte. Saa det meste af aftenen hoppede vi rundt til tanzaniask musik, der ikke er det fedeste, men det gik.

Omkring kl. 00.30 am gik stroemme. Det virkede som om at den lokale generator var loebet toer, saa det afsluttede festen paa en ganske naturlig men brat maade. Herefter gik jeg med de studerende tilbage til skolen. – Skolelederen var taget hjem og den anden laerer fulgte bare med. Det var en stjerneklar aften og fuldstaendig moerkt. De er nemlig kun hovedvejene, der har belysning, og desuden de eneste veje, der er belagt med asfalt. Sidegader og smaaveje er grusveje, som ikke bliver vedligeholdt, hvilket goer, at det er en spaendende oplevelse at koere paa dem normalt, men endnuunderligere at gaa paa dem i moerke, da man ikke kan se de huller, der nu findes i vejen. Vi var hjemme omring kl. 01.15 am, hvor jeg gik i seng...

Kaere alle!

Saa er min foerste undervisningsdag ovre og jeg har undervist i mathematik i form 1, der er det laveste klassetirn paa skolen. Eleverne er mellem 13 og 16 aar gamle her. Paa skolens findes der form 1-4. For at forstaa det lidt bedere skal man vide lidt om det afrikanske skolesystem, der er foelgende-

The primary school, der staekker sig fra 1.-7. klasse.

The secondary schoole, hvor jeg befinder mig i oejeblikket, straekker sig fra 8.-11. klasse.

Derefter gaar eleverne videre til universitetet, der normalt straekker sig over 4 aar. Eleverne gaar op til en eksamen naar de afslutter primary school og efter afslutning af form 2 og 4. Hvis det ikke har et gennemsnit over F, skal de gaa aaret om.

Naa, men jeg er nu blevet laerer i det man i Danmark kalder den sorte skole. Jeg proever at faa inddraget lidt eksperimenter hvor jeg kan, men det er svaert, da jeg ikke maa afvige fra den undervisningsbog jeg nu skriver af fra naar jeg skriver paa tavlen, da eleverne ikke selv har deres egne skoleboeger. – I deres skoleboeger er der opstillet spoergsmaal, som eleverne skal svare paa, saa man kan se om de har forstaaet at det laereren har skrevet paa tavlen. – Saa egentlig kraever det ikke den store forberedelse, da det bare er at foelge bogen som laerer.

Pga. varmen hernede koerer blaeseren stort set hele tiden, hvilket har medfoert jeg er blevet en smule forkoelet, hvilket ikke er det fedeste, men jeg har i det mindste ikke faaet diare endnu...

Jeg haaber alle har det godt...

Mange tanzanianske hilsner herfra...

Saa er jeg ankommet til ECSS, hvor jeg ankom igaar. Ogsaa her har de taget godt imod mig og jeg er blevet praesenteret for barlivet i en forstad til Kibaha. Vi bestilte kylling, kuku, i en bod, der slagtede og stegte kyllinger. Han fik at vide, hvilken bar han skulle levere kyllingen naar den var faerdig... – Og saa sagte vi paa oel...

Jeg har nu laert at hilse paa folk, der er nemli forskel paa at hilse paa personer, der er yngre og aeldre end en selv...

Efter en lystig tur i byen gik vi i seng... – Og den er godt nok ringe, saa i oejeblikket savner jeg min seng utroligt meget... Eleverne starter skoledagen kl. 5.00 med morgenloeb, saa efter at have ligget i den saakaldte seng og vendt mig, stod jeg op til en koldt bad, der gaar ud paa, at man tager en spand vand og haelder ned over sig selv. Efter det forfriskende bad gik jeg saa paa toilettet, der egentlig kun er et hul i jorden...

Elevernes daglig er nogenlunde saaledes-

5 am – 5.45 am er der morgenloeb og bad

5.45 am – 6.00 am er der morgenmad

6.00 – 6.45 skal eleverne forberede sig til deres skoledag

7.00 – 7.30 skal de forberede sig til foerste lektion, hvor laereren er til stede

Skoledagen starter kl. 7.30 am til 2.25 pm

De holder fri og spiser til 7.00 pm, hvor de saa forbereder den kommende dags arbejde til kl. 10.00 pm...

Saa det er stille og roligt...

Jeg skal undervise det yngste hold i fysik, kemi og matematik. Og der er kun 43 elever i den klasse, saa det er vel til at overskue... Jeg har overvaeret en undervisningslektion i dag, der kun er tavleundervisning, hvor laereren skriver oplysninger og forsoeg paa tavlen fra en bog og efter at have skrevet en halv tavles tid hoerer han lige eleverne om de har forstaaet det...

Jeg starter min foerste undervining i morgen – paa engelsk, saa det er lidt spaendende og jeg haaber der kan komme lidt praktiske input...

Saa det gaar ganske fint hernede i varmen.

Mange hilsner herfra!!!